ZOOM Festival 2021

ZOOM Festivalen er en landsdækkende konkurrence for elever på Forberedende Grunduddannelse (FGU) med værksteder inden for film og fotografi.

ZOOM Festival 2021 arrangeres i fællesskab af de deltagende uddannelsessteder:

  • FGU Aalborg
  • FGU Aarhus
  • FGU Trekanten Vejle
  • FGU Hovedstaden Østerbro
  • FGU NORD Ballerup
  • FGU NORD Gladsaxe
  • FGU Vestegnen Brøndby

I løbet af 10 dage fremstiller eleverne kortfilm og fotografier, professionelle dommere vurderer, og der uddeles priser inden for kategorierne:

  • Bedste film, fotografering, klip, fortælling og lyddesign.
  • Bedste billedserie, enkeltbillede, idé og billedredigering.
  • ZOOM-prisen, for den særlige detalje eller bedrift, der falder uden for kategorierne.

Prisuddeling

Konkurrencen blev afsluttet med prisuddeling LIVE torsdag d. 15. april 2021. Prisuddelingen kan ses her:
PRISUDDELING LIVE STREAM

Vi er stolte over at præsentere…

Vi oplever, at eleverne i det daglige, på trods af ofte store personlige udfordringer, arbejder målrettet og selvstændigt med produktioner inden for film og fotografi.

Ikke mindst under Corona lockdown har eleverne været udfordret. Derfor har vi lagt særlig vægt på at gennemføre ZOOM Festivalen i år med de fælles oplevelser og det fællesskab, der her er muligt.

Vi ser, at elevernes deltagelse i det forpligtende og udfordrende produktionsfællesskab på den forberedende grunduddannelse giver mening, og at det har en positiv effekt på eleverne, ikke mindst når de skal videre i en ungdomsuddannelse.

Vi er derfor stolte over at kunne præsentere elevproduktioner og vise elevernes engagement for en større offentlighed ved årets ZOOM Festival.

ZOOM Festival 2022

Vi ses igen til ZOOM Festival 2022!

Alle billeder og film med elevernes navne og skoler samt nominerede og vindere kan senere ses her på hjemmesiden.