Årets Bedste Fortælling

Fra debutinstruktøren Daniel Borg Schou kommer nu en dansk komedie om Hans og Jens, to amatørtyve, vis eventyr måske ikke går helt efter planen.

 

“Tyvstart” føles på alle måder som en film. Fortællingen er klar og tydelig med start, midte, slutning og velskrevede karakterer. Det er god dialog og fantastisk komisk timing. Dramaturgien sidder lige i skabet, den er teknisk godt udført og i det hele taget en utrolig velinstrueret film. Juryen mærker stor fortællelyst og en humor som er grotesk, men samtidig forholder sig til virkeligheden på en elegant og satirisk måde. Fortællingen er gennemført og bevist om sin genre fra start til slut. Juryen grinede højt under visningen og glæder sig til at se mere fra holdet bag “Tyvstart”.

Holdet:

Instrueret og skrevet af Daniel Borg Schou

Kamera: Alfred Rubin

Tonemester: Ida Grundfør Richter

Klip: Sofie Lyngholm Sørensen

Scenograf: Molly Marie Wandahl